Den 8. november 2011 vedtog en enig bestyrelse at konstituere Margrethe Koytu som formand efter nu afdøde Jesper Klein.

Margrethe Koytu har været en ihærdig deltager i diverse fredsarrangementer igennem hele fredsbevægelsens eksistens i Danmark.

Bestyrelsen bag hende byder hende velkommen.

Ved næste generalforsamling vil hun blive sat på valg til bestyrelsen.

 

 

13 september 2011

Vi meddeler med dyb beklagelse at endnu en gammel kæmper for fred er afgået ved døden. Per Warming, tidligere bestyrelsesmedlem i Kunstnere for Fred, bisættes lørdag d. 17. september klokken 12:00 i Hans Tausens Kirke, Halfdansgade 6, 2300  Kbh. S.

Efter bisættelsen går følget til PH Cafeen på Halmtorvet.

Nuværende bestyrelsesmedlem Helge Larsen har skrevet et indlæg til minde om Per Warming i Arbejderen. Læs det her:

http://arbejderen.dk/artikel/2011-09-13/ved-warmings-bortgang

 

 

Jesper Klein forlod denne verden mandag den 22. august 2011.

Han var foreningens formand igennem 8 år.

Flemming Jensens tale ved hans mindehøjtidelighed den 4, september kan ligeledes læses i Arbejderen her:

http://arbejderen.dk/artikel/2011-09-07/intet-uden-mildhed

 

Her er hvad Carsten Rutting skrev om Jesper i Arbejderen:

 

En sidste hilsen til Jesper Klein

Der er sikkert ikke mange ude i det danske land, der ved, at du i de sidste ti år var formand for Kunstnere for Fred.

 

af Carsten og Luise Rütting Schweitz, Kunstnere for Fred

Kære Jesper, et sidste ord, men ikke en sidste tanke fra os i Kunstere for Fred.

Vi er taknemmelige for, at vi fik lov til at kende dig ikke kun på scenen, men også som den private Jesper og som Jesper for hvem, freden var af allerstørste betydning.

Du mistede din elskede Lykke alt for tidligt og savnede hende så forståeligt meget, men på trods af dette fortsatte du ufortrødent vores kamp for fred.

Der er sikkert ikke mange ude i det danske land, der ved, at du i de sidste ti år var formand for Kunstnere for Fred. Du rejste land og rige rundt for at opfordre andre kunstnere til at forenes i kampen for fred – altid med dit skæve smil på læben og i lun stemning.

Og Kunstnere for Fred gik fra et støvet lille foretagende med 70 måske også lettere støvede medlemmer til i løbet af få år at øge sin medlemsskare til cirka 250.

Vi mindes dig stå foran Christiansborg, den amerikanske ambassade, midt på Strøget eller foran en lille forsamling i provinsen – altid sagde du din mening og talte direkte til folks hjerter og fik mange til at forstå, hvor vigtigt fredsarbejdet er.

I din bog »Om Fred« skriver du: »Fred er ingen Kunst. Det burde være en helt naturlig Ting.« Og: »Soldater burde maaske ogsaa tilkendes Strejkeret. Det skulle selvfølgelig være paa Verdensplan.«

Bare verden dog havde taget dig, kære ven, med på råd, men som du selv skriver: »Hvis man gør et Forsøg paa at omtale Freden som en Mulighed, bliver man helt automatisk betragtet som naiv Ignorant.«

Måske var du derfor ekstra stolt af at modtage Gelsted-Kirk-Scherfig-Fondens pris i 2010 for dit fredsarbejde.

Kære Jesper – vi vil savne dig. Vi vil savne dig som menneske, som kunstner, som ven.

En sidste kærlig hilsen fra dine venner i Kunstnere for Fred.

  

Den resterende bestyrelse vil i den grad savne både Jesper Klein og Per Warming, og tænker på de efterladte med sorg i sindet.

 

Må de begge hvile i fred.

 

 

 

Skænding af mindesmærket ved Grib Skov Posted at 14/01/09 - 01:42 PM

Lige efter nytår blev vort mindesmærke i Grib Skov skændet. Pladen blev fjernet og sort beg blev smurt ud over stenen. Politiet er blevet underrettet, men har ikke her den 13 januar gjort synderligt for at finde gerningsmændene.
 
Her ses en artikel som blev bragt i det lokale blad i forbindelse med skændingen af vort mindesmærke.
 
Hvis du vil læse artiklen skal du klikke på billedet. Klik en gang til og du får det forstørret endnu mere.
 
 
Author: Kunstnere for fred


Ann FeeneyPosted at 14/01/09 - 01:59 PM
Ann Feeney besøgte København i efteråret 2008. Dagen blev til en TV udsendelse, og den kan nu ses på Google.
Oplev Anne Feeney, Jesper Klein, Helge Larsen, Per Warming og Brett Perkins.
 
 

Author: Kunstnere for fredu


Afsløringen i Grib SkovPosted at 13/01/09 - 09:29 PM

TV udsendelsen som beskrev afsløringen af mindesmærket ved Grib Skov for militærnægtere. 

Claus Rifbjerg, Anne Marie Helger, Peter Larsen og vort gode bestyrelsesmedlem Carsten Rutting, giver deres bidrag til freden. Se filmen på:

http://www.video.google.com/videoplay?docid=305162590327447275&q=source%3A008622209957807800638&hl=da

 

 

Author: Kunstnere for fred


Engelbreth/Holdt film til ObamaPosted at 12/01/09 - 09:32 PM

Rune Engelbreth Larsen og Jacob Holdt har lavet et åbent brev til Obama

Den handler om Dansk Folkepartis fatale indflydelse på dansk politik. Håbet er at sprede
denne video til så mange som muligt, så Obama forhåbentlig kommer til at se den. 
Spred linket. Specielt til mennesker der kunne være tæt på Obama.
http://www.panhumanism.com/letter_to_obama.php

 

Author: Kunstnere for fred