aktiviteter 2013

Udtalelse fra formanden Pernille Grumme: Kære Kunstnere For Fred. 20. november 2013

Bestyrelsen har i dag valgt mig som den nye formand for vores lille forening, og jeg skal gøre mit bedste for at leve op til medlemmernes forventninger.

Som der står i vores lille folder skal:
”Kunstnere for fred tilskynde professionelle kunstnere til at stille deres talent og faglige kunnen til rådighed for projekter, der støtter fred og nedrustning, beskyttelse af miljøet, international solidaritet og samarbejde samt menneskers ligeret uanset hudfarve, køn, religion og handicap. ”

Men Kunstnere For Fred kan tage initiativer selv, og det mener jeg, at vi fremover skal gøre i langt højere grad. Vi skal være så aktive og synlige som muligt.

I marts 2003 demonstrerede millioner af mennesker over hele verden i forsøg på at forhindre USA og dets allierede i at gå i krig mod Irak. Vi troede ikke på, at Saddam Hussein havde masseødelæggelsesvåben, og at han var i stand til at aktivere et gift- eller atomangreb på London eller København i løbet af 45 minutter, som Tony Blair og Anders Fogh-Rasmussen hævdede. Det var jo heller ikke sandt. Han havde ikke den slags våben.
Krigen har kostet hundredetusindevis af liv, skabt borgerkrig i det totalt smadrede Irak, og drevet millioner på flugt. Men USA fik sat sig på olien.

I oktober, 2001, da bomberne allerede faldt over Afghanistan, var en amerikansk general, Wesley Clark – tidligere øverstkommenderende for NATO – til et møde i Pentagon. Her talte han med en anden højstående militærperson, der viste general Clark et dokument, han lige fået var forsvarsministerens kontor og sagde så ordret: ” Dette dokument beskriver hvordan vi skal tage kontrol over syv lande på fem år. Vi begynder med Irak, så Syrien, Libanon, Libyen, Somalia, Sudan og ender med Iran.”

Det går måske ikke lige efter planen, men dog næsten.

Vi må og skal alle gøre alt, hvad vi kan for at spænde ben for den plan og ikke mindst forhindre et angreb på Iran, for det kan meget, meget nemt føre til en alt omfattende atomkrig. Og så er det bare slut – ikke kun med Kunstnere for Fred, men med det HELE!

Der er derfor simpelthen ikke tid til høflige anmodninger, venlige henstillinger og en lille protestsang i ny og næ. Vi må bruge meget store bogstaver, vi skal ses og høres, arbejde sammen internationalt og afsløre alle løgnene, når nu ikke pressen vil.

Hvorfor skulle Danmark i krig i Afghanistan, i Irak og medvirke til krigen i Libyen og måske også snart i Syrien? Hvorfor skal vi blindt tro på de onde kræfter i USA – som Harold Pinter har kaldt et blodtørstigt vild dyr, der går efter verdensmagten ?

Ihvert fald er det sikkert og vidst at ”de”

løj om baggrunden for Vietnamkrigen,
de skød Kennedybrødrene,
de skød Malcom X og Martin Luther King,
de myrdede Allende,
de løj om Saddams masseødelæggelsesvåben,
de slog Gaddafi ihjel og stjal hans guld og hans olie,
de bruger tortur i fængslerne,
de udspionerer alt og alle,
de slår kritiske journalister og wistleblowere ihjel, og
de løj om hele baggrunden for krigen mod terror, nemlig om hvad der skete d. 11. september, 2001 !

Den officielle forklaring er i modstrid med fysikkens love. Det kan enhver få beviser for.

Danmarsk Radio’s generaldirektør har – i en mail til mig – blankt indrømmet, at DR ikke har nogle beviser på, at den officielle historie om 9/11 er sand.

Det, vi kan gøre, er at stille spørgsmål til vores politikere og medier om, hvorfor de så viderebringer alle disse løgne igen og igen.

Som formand for Kunstnere For Fred vil jeg benytte enhver lejlighed til at afsløre disse løgne. Det kan måske virke skræmmende på nogle, men alternativet, som jeg har beskrevet ovenfor, er immervæk en hel del mere skræmmende.

Heldigvis er der flere og flere verden over, der ved, at vi bliver løjet for. Folk protesterer fra Kuala Lumpur til Californien, fra Cape Town til Toronto, og jeg håber meget, I vil være med og støtte op.

Jesper Klein og jeg fandt på et lille motto: Uden Sandhed Ingen Fred.

Lad os udbrede sandheden for at afsløre den fremadskridende fascisme for vores børns og børnebørns skyld!

Mange varme hilsner

Pernille Grumme