Aktiviteter 2019

Her er et galleri med fotos fra nogle af de aktiviteter, som Kunstnere for Fred har deltaget i:


Pernille Grummes tale den 1. maj 2019 i Fælledparken

Hør talen på FaceBook

31. august 2019 Fredsløb i samarbejde med Tid Til Fred
For femte år i træk brugte vi en dag i Københavns gader på at sprede budskabet om fred. Med ti fredsposter og deltagerne der bevæger sig rundt både på fødder, på cykler, i cykelvogne, med rulleskøjter, skateboards og barnevogne viser vi vores omverden, at vi tror på en fremtid hvor fred er en del af det åbenlyse svar på de store udfordringer vi står med som befolkning på vores klode.

13. april 2019 demonstrerede beboere fra Kærshovedgård og Sjælsmark på Christiansborg slotsplads imod den fysisk og psykisk nedbrydende behandling børn og voksne er udsat for i
i centrene, og med krav om et menneskeværdigt liv. Det var en bevægende oplevelse af vrede, sorg og gråd, både blandt deltagerne på scenen og blandt publikum. Danmarkshistoriens sorte kapitel om medmenneskelighed bliver længere og længere, og synes ingen ende at tage.

30. marts 2019 ” Skeletterne ud af skabet”. I forbindelse med Natos 70 års dag, arrangerede Tid til fred/aktiv mod krig, gadeteater fire forskellige steder i byen. En højtaler på en vogn udsendte en, hylende sirene som fik folk til at stoppe op og lytte til den efterfølgende stemme, der fortalte om Natos krige og vanvittige oprustning. Efterfølgende væltede skeletterne ud af en dør bagerst i vognen, med uddeling af flyers og en afsluttede fødselsdagssang til Nato. (omhandlede hverken lys eller lagkage!)

4 april 2019 Nato 70 år International protestdag- hvor vi i Danmark protesterede mod dansk deltagelse af den stigende oprustning til yderligere krigsforberedelser, på bekostning af en ganske uoverskuelig fremtid for fred og velfærd, ja for hele menneskeheden.
I københavn afholdt repræsentanter fra fagbevægelsen, fredsbevægelsen samt nogle politiske partier nogle forberedende demonstrations- møder, støttet af 18 organisationer. Imens det officielle Danmark fejrede begivenheden på Kastellet i København, afholdt vi demonstration på Nytorv med musik og taler.

1. maj 2019 Arbejdernes internationale kampdag i Fælledparken hvor vi igen i år delte pavillion med Tid til Fred/aktiv mod krig på den røde plads.
Som året før på denne dato, var det køligt og blæsende, men hyggeligt. Vi fik solgt nogle t-shirts og Pernille holdt en af sine glødende kamptaler om verdenssituationen.

14 maj 2019 Demonstration arrangeret af Skråt budgetloven-bevar velfærden på Christiansborgs slotsplads, hvor hundreder af sygeplejersker, pædagoger, hjemmehjælpere, fagforeninrepræsentanter og mange flere, var mødt op med krav om at skrotte den EU dikterede budgetlov, som kræver loft over service- udgifterne i kommuner og regioner. Budgetloven er dikteret af finanspagten i EU, og overholder Danmark ikke de økonomiske aftaler, kan det udmunde i sanktioner, som oven i hatten kan blive en rigtig dyr ”fornøjelse” for os.

17 maj 2019 Fredsløbet måtte desværre aflyses, da heldagsregn og blæst gjorde det umuligt at gennemføre løbet. Der blev arbejdet på højtryk for at finde en indendørs løsning på problemet, som til sidst udmundede i en eftermiddag/aften i Folkets hus i Stengade med musik,dans folkekøkken og taler (her holdt Pernille selvfølgelig en af sine utallige gode taler) Men de mange måneders forarbejde er ikke forgæves- alt er parat til et nyt fredsløb.